Krocket

Krocket er et spændende spil med både frisk luft og en god gang taktik. Det er et makkerspil, hvor man kæmper indbyrdes om at vinde kampen.

Der er plads til både socialt samvær og kampgejst, idet træningen er tilrettelagt sådan at man skiftes til at spille sammen med alle medlemmer.

Spillet er ikke fysisk krævende, men giver god motion. Der spilles hele året undtagen når sneen ligger så højt, at kuglerne ikke kan trille.

Det kan ikke sammenlignes med havekrocket, da spillet er et makkerspil og spilles på en 20 x30 meter stor bane, hvor man taktisk skal udnytte at man hjælper sin makker og driller sine modspillere. Dette giver anledning til mange sjove episoder og et godt grin. Krocket regler kan ses her

Alle interesserede kan møde op til træningen hver tirsdag eller torsdag  Vi har låneudstyr, som du kan bruge indtil du har fundet ud af om det er noget for dig.

Introduktion video (åbner i et nyt vindue) 

Svendborg Krocketklub

blev stiftet d. 1.april 2008 og er tilknyttet Svendborg Senioridræt.

Foreningen har til formål at udbrede Krocket og styrke det sociale samvær blandt medlemmerne.

Vi spiller på banerne  ved Gammel Skårupvej 3 (BK Stjernen)

Her finder du os

Vi er for øjeblikket ca. 40 medlemmer mellem 57 og 91 år.

Der er en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.

Opdateret 30/04/2012

Besøg  
023789